Har du mistanke om ADHD hos dig selv eller dit barn, er første skridt altid at tale med din egen læge. En udredning foretages af fagfolk med særlig viden om psykiatri, og den bygger på samtaler, observationer og grundige vurderinger over tid.

Mange læser om symptomer på nettet og genkender sig selv. Det kan være en god anledning til at søge hjælp, men en online test eller en liste over kendetegn kan aldrig erstatte en faglig vurdering. Her kan du læse, hvordan forløbet typisk foregår.

Første skridt går gennem lægen

Den praktiserende læge er som regel indgangen til en ADHD udredning. Ved en konsultation fortæller du om de udfordringer, du oplever i hverdagen, for eksempel med koncentration, uro eller impulsivitet. Lægen vurderer, om der er grundlag for at gå videre, og om andre forklaringer bør undersøges først.

Søvnproblemer, stress, angst, depression og visse fysiske sygdomme kan give symptomer, der ligner ADHD. Derfor er det vigtigt, at en læge ser på helheden. Hvis der er behov for en nærmere vurdering, kan lægen henvise til en psykiater eller til den regionale psykiatri, alt efter alder og situation.

Gælder det et barn, inddrages ofte også skole eller daginstitution tidligt. Lærere og pædagoger kan beskrive, hvordan barnet fungerer i fællesskabet. Den pædagogisk-psykologiske rådgivning i kommunen kan i nogle tilfælde være en del af forløbet, før en eventuel henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien.

Hvad sker der under selve udredningen?

En udredning består typisk af flere samtaler med en psykiater eller psykolog. Her gennemgås symptomer, opvækst, skolegang, arbejdsliv og relationer. Fagpersonen undersøger, om vanskelighederne har været til stede siden barndommen, og om de påvirker livet i flere sammenhænge, eksempelvis både hjemme og på arbejdet.

Ofte bruges spørgeskemaer, og pårørende kan blive bedt om at fortælle, hvordan de oplever personen. Hos børn indhenter man typisk oplysninger fra både forældre og skole. Der kan også indgå psykologiske tests, som belyser opmærksomhed, hukommelse og andre kognitive funktioner. Forløbet kan strække sig over en længere periode.

Til sidst samler fagpersonen alle oplysninger og vurderer, om kriterierne for en diagnose er opfyldt. Svaret kan også være, at udfordringerne skyldes noget andet. Begge udfald giver værdi, fordi de peger mod den hjælp, der passer bedst til den enkelte. Diagnosen stilles altid ud fra en samlet faglig vurdering.

Derfor skal du ikke stille diagnosen selv

Det kan være fristende at konkludere ud fra artikler, videoer eller tests på sociale medier. Men mange af kendetegnene ved ADHD forekommer i perioder hos de fleste mennesker. Uden faglig erfaring er det svært at skelne mellem almindelige vanskeligheder og en tilstand, der kræver behandling.

En forkert selvdiagnose kan føre til, at en anden tilstand overses, eller at man søger løsninger, der ikke hjælper. Oplever du, at hverdagen er svær, så kontakt din læge og fortæl åbent om dine bekymringer. Fagfolk kan vurdere din situation og guide dig videre mod den rette støtte.